I lørdags den 2/10 skulle jeg lige hjem til Sønderjylland for at fejre min fars 75 års fødselsdag og så kunne jeg passende tage ud at fiske idag. Har håbet om at fange min første laks og havde selskab af min storebror Niels Ole og han legede guide for mig idag. Han har i år alene fanget 9 laks så tænkte jeg hellere må lytte lidt til ham  Efter ca 15 minutters fiskeri i Fladså sagde han “prøv at kaste derover – der har tit stået fisk” og pege på et spot. Første kast syntes jeg der var noget og lagde så 2. kast samme sted og kort efter kom hugget.

Efter en lille fight hvor fisken var 2 gange inde i siv fik vi den landet sikkert. Hurtigt fik vi målt denne flotte havørred til 79 cm og en anslået vægt på 6 kg. Og så lige et hurtigt foto før den kom i vandet igen. Vi havde ikke køle muligheder i bilen idag og turen var lige startet så den blev genudsat. Så min første laks blev det ikke til men giver det da klart et forsøg igen til premieren i april 2021. Men en dejlig dag med flex fra denne havørred 

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No feed with the ID 1 found.

Please go to the Instagram Feed settings page to create a feed.